Synstræning

Jeg har herunder opdelt de typiske gener i tre grupper, så du nemt kan få et overblik over, om synstræning kan hjælpe dig eller dit barn. Du er velkommen til at kontakte mig ved spørgsmål eller yderligere oplysninger.

Synstræning
– for børn

Oplever dit barn problemer i hverdagen, kan det ofte skyldes synet. Det kan være, at vedkommende har svært ved at koncentrere sig i skolen, får hovedpine ved læsning, har indlæringsvanskeligheder, ser bogstaver, der hopper, og generelt bliver nemt forstyrret. Der er mange gener, der kan komme til livs, ved hjælp af synstræning for dit barn. 

Nedenfor kan du finde typiske gener for både mindre og større børn, der kan afhjælpes med synstræning:

  • Klodsethed: Vælter ting ved bordet, falder over egne ben
  • Fravælger vilde snurre-rundt-lege, ikke vild med at gynge og klatre
  • Køresyge
  • Ingen interesse for tal og bogstaver
  • Ingen interesse for puslespil, vendespil m.m.
  • Problemer med at cykle – balanceproblemer
  • Fravælger boldspil, har motoriske udfordringer
  • Har det svært med de sociale spilleregler

Synstræning
– for unge/voksne

Jeg tilbyder almindelig synstræning for unge og voksne, der oplever udfordringer og gener, der ofte har noget med synet at gøre. 

For unge, der går i skole og sidder meget foran en skærm, kan generne bl.a. være følgende:

  • Teksten bevæger sig og flyder sammen
  • Bogstaverne opleves indimellem dobbelt
  • Lukker det ene øje eller holder hånden for øjet
  • Læser langsomt og hakkende
  • Omstillingsproblemer, f.eks. fra bog til tavle
  • Følger med finger for ikke at miste læsestedet
  • Hovedpine efter kort tids læsning
  • Øjnene løber i vand
  • Genlæser teksten for forståelse
  • Træthed efter kort tids læsning
  • Balanceproblemer, svimmelhed eller køresyge
  • Fejllæser f.eks. “den”, “der”, “det” eller ombytter f.eks. “b” og “d”

For voksne kan generne typisk være følgende:

  • Lider af svimmelhed, køresyge eller balanceproblemer
  • Læser langsomt og hakkende
  • Fejllæser
  • Problemer med at genfortælle det læste
  • Problemer med linjeskift – må pege i teksten for ikke at blive væk
  • Hovedpine, øjengener ved kort tids nærarbejde
  • Læsning må opgives efter kort tid pga. træthed
  • Problemer med dobbeltsyn
  • Orienteringsproblemer, usikker i trafikken
  • Oplever slør efter kort tids nærarbejde

Synstræning
– ved sygdom

De seneste år har jeg i samarbejde med Kolding Kommune fået henvist borgere, som har haft gavn af synstræning efter f.eks. hjernerystelse, hjerneblødning eller blodpropper i hjernen.

Ofte viser det sig, at det er synet, der skal optimeres, hvis man f.eks. har svært ved at afstandsbedømme i trafikken eller har svært ved at bedømme højden på trappetrin eller fortovskanter.

Da hverdagen er fyldt med visuelle indtryk, er det en overvejelse værd at få undersøgt synet. Hvis synet ikke fungerer optimalt, er man på konstant overarbejde, og kroppen reagerer med træthed og hovedpine.

Gener efter sygdom
Nogle af de typiske gener, man kan opleve efter f.eks. en hjernerystelse, er bl.a. følgende: 

  • Ondt i øjnene, trætte øjne, udtrætter meget socialt
  • Fokuseringsproblemer: Svært ved at fokusere på skærm, oplever, at teksten skrider, øjnene kan ikke holde teksten stabil, læser kun kortvarigt og må genlæse for forståelse
  • Hovedpine
  • Ubehag ved gang på trapper og ved puls
  • Balanceudfordringer
  • Lysfølsom
  • Er på overarbejde ved bilkørsel
  • Kan kun se langsomt tv, meget lav udholdenhed ved skærm, scrolle på telefon giver ubehag
  • Det perifere syn generer

Vil du vide mere om synstræning?

Et velfungerende syn er et vigtigt grundlag for, at vi kan klare os optimalt i hverdagen.

Har du mistanke om, at du har synsproblemer, eller ønsker du yderligere information om synstræning, er du velkommen til at kontakte mig.

Mere om synstræning

Synstræning er træning af øjets muskler, fokusering og samarbejdet øjnene imellem. Det er ikke øjnene alene, der arbejdes med: Jeg arbejder også med kropskoordination, kropsbevidsthed, balance og visualisering.

Svage områder i synssystemet besværliggør indlæring/læsning, men kan også opleves som manglende lyst til boldspil, vilde snurre-rundt-lege eller køresyge. Det er vigtigt at få etableret et godt syn så tidligt som muligt, da synet er et vigtigt værktøj. Ved hjælp af synstræning/visueltræning opbygges et godt fundament for videre udvikling og indlæring – og som en sidegevinst opnås et større selvværd.

  • Når man skal læse, skal øjnene bevæge sig glidende og præcist hen over linjen. Det er vigtigt for at undgå fejllæsning, problemer med linjeskift og lav læsehastighed.
  • For at opnå god tavleundervisning, er det ikke nok, at øjenbevægelserne er optimale.  Det kræver også, at øjnene lynhurtigt kan stille skarpt (øjets fokuseringsevne) på forskellige afstande. Hvis det ikke er tilfældet, vil man opleve slør, og det kan være svært at følge med.
  • Visualisering er evnen til at tænke og huske i billeder: En vigtig egenskab at optimere for bedre at kunne huske ord, bogstaver og blive bedre til at regne og modtage beskeder.

Der er rigtig god grund til at få undersøgt dit barns syn – især, hvis barnet også har problemer med sin motorik.

Motorik og syn udvikles og læres i tæt samarbejde. Er der problemer med de primære sanser (labyrintsansen, muskel-/ledsansen og følesansen), viser det sig ofte i koordinationen af de store muskelgrupper, hvilket også påvirker øjets motorik. Gennem synstræning og sansemotorisk træning kan man styrke barnets koordinationsevne og barnets motorik.

Her nedenfor er nævnt typiske gener, hvor det vil være relevant at styrke øjets motorik:

  • Klodsethed – vælter ting ved bordet; falder over egne ben
  • Fravælger vilde snurre-rundt-lege – ikke vild med at gynge eller klatre
  • Køresyge/søsyge
  • Ingen interesse for tal eller bogstaver
  • Ingen interesse for puslespil, vendespil m.m.
  • Problemer med at cykle – balanceproblemer
  • Fravælger boldspil
  • Har det svært med de sociale spilleregler

Ved en almindelig synsundersøgelse er der primært fokus på, hvor skarpt øjnene kan se. Hos mig er det lidt anderledes: Jeg laver en grundig undersøgelse af hele synsfunktionen. Det vil sige øjnenes evne til at samarbejde, øjnenes motorik, øjnenes evne til at stille skarpt på forskellige afstande. Netop disse undersøgelser er vigtige for barnets motoriske udvikling og koordinationsevne, da synet vejleder bevægelserne.

Mange børn har svært ved at koncentrere sig i skolen og bliver nemt forstyrret.

  • Det kræver en god koncentration at følge med i undervisningen i en klasse med mange elever.
  • Det kræver en god koncentration af følge med både på tavlen og i sin egen bog.
  • Det kræver en god koncentration ikke at lade sig forstyrre. Alle kender til situationen, hvor sidekammeraten roder i penalhuset, hvor to elever småsnakker eller hvor der er uro på gangen.

Konstant er der forstyrrelser, som går udover koncentrationen – og man har nemmere ved at miste koncentrationen, hvis man ikke har en god synsfunktion.

En god synsfunktion minimerer koncentrationsbesværet
Når man skal læse i en bog, skal øjnene bevæge sig glidende hen ad linjen. Øjenbevægelserne må ikke være hakkende, men skal bevæge sig jævnt og præcist. Når man når til linjeskift, skal øjnene lave et meget hurtigt og præcist spring til næste linje.

Disse funktioner skal gerne fungere helt uden problemer. Bevægelserne skal være automatiseret, så man ikke skal bruge energi på at styre øjenbevægelserne, men derimod kan koncentrere sig om at læse og forstå teksten.

Er der problemer med motorikken i øjnene, vil man opleve en lavere læsehastighed, problemer med linjeskift, fejllæsning og ikke mindst dårligere koncentration.

Situationen kan sammenlignes med de første køretimer: Man er i begyndelsen så koncentreret om de basale køreteknikker, at man har svært ved at føre en samtale eller blot finde vej. Heldigvis bliver det nemmere og nemmere, som man øver sig, og til sidst bliver bevægelserne automatiseret – de sidder dermed på ryggraden. Det samme skal gerne ske for børnene, når de sidder og læser: Øjenbevægelserne skal automatiseres – men er der rod i synssystemet, sker det ikke.

Mange børn får derfor en dårlig oplevelse med læsning og anden indlæring i skolen. Koncentrationen bliver forstyrret, og interessen omkring læsning, matematik og idræt mindskes, fordi indlæringen bliver for besværlig.

Synstræning kan opøve barnets koncentrationsevne, så indlæring både i skolen og i fritiden forekommer mere overskuelig og bliver en god oplevelse.

Der er stor fokus på ordblindhed. Ordblindhed kan ikke trænes væk, men ved at få en samsynstest kan man i hvert fald sikre sig, at synet ikke også spænder ben for barnet.

Hvis barnet er ordblind – eller ligger lige på grænsen til at være det – er det vigtigt at tjekke, at barnet ikke bliver forstyrret af, at selve synet ikke fungerer optimalt. Et dårligt syn kommer blot til at gøre det værre, så det er vigtigt at fange det i opløbet og løse samsynsudfordringerne, så øjnene lærer at arbejde sammen. Jeg har erfaret, at specielt de børn, der ligger lige på grænsen til at være ordblind, ofte har samsynsudfordringer.

I dag er computer, tablet og mobil en fast del af vores hverdag. Vi benytter os af disse både på arbejdet og i vores fritid – f.eks. er der mange voksne, der sidder på kontor med en computer som arbejdsredskab, og mange skoleelever i de store klasser bruger computer til deres undervisning.

Det er typisk, når vi sidder for meget ved skærme – flere timer hver eneste dag – at vi får trætte øjne. Vi skal spænde op i øjnene, stille skarpt og dreje øjnene indad, når vi skal fokusere, hvilket trætter øjnene. Synet er ikke lavet til, at vi skal dreje øjnene indad og se på skærme hele dagen, og vores øjne slapper bedst af, når de står parallelt og kigger ligeud på f.eks. et træ. 

Mange får hovedpine og kvalme ved at sidde for længe ved computeren. Det er dog muligt at træne synet, så det bliver stærkere, og man lærer derved at fokusere, dreje øjnene indad og at få øjnene til at samarbejde. Når øjnene skal samarbejde og dreje indad, skal de se på præcis det samme punkt – og hvis man ikke kan holde dette punkt, begynder teksten at bevæge sig, man har svært ved at huske teksten m.m. 

Ved at træne øjnene til at samarbejde og fokusere kan man få læsningen på computerskærmen automatiseret, så øjenbevægelserne og synet virker, som det skal – og så kan man bruge energien på at læse højt, hurtigt, genfortælle osv.

Jeg tilbyder træning af synet ved hjælp af øje/hånd-koordinationsøvelser. Det kan både være børn og voksne, der har brug for hjælp til at lære at afstandsbedømme. Nedenfor finder du nogle eksempler på dem, der kan have glæde af øje/hånd-koordination:

  • Det kan f.eks. være gavnligt for børn, der skal gribe en bold. Når der kommer en bold, er børn ofte bange for bolden, hvis de har fået den i hovedet før og er bange for at få det igen. Her skal barnets øjne blive enige med hænderne om, hvor bolden er, og hvornår barnet skal række hænderne frem. Alt dette skal ske i et splitsekund – og det må hverken gå for hurtigt eller for langsomt. 
  • Det kan også være gavnligt for dem, der har fået en skade på hjernen, hvor det er gået ud over deres afstandsbedømmelse. Det kan f.eks. være, at de ikke kan bedømme hvor tæt på, tingene er, f.eks. hvis de ønsker at hælde vand i et glas og de rammer forkert og spilder. 
  • Øje/hånd-koordination er også vigtig for sportsfolk, der gerne vil være bedre til at bedømme, hvor bolden eller modstanderen er henne. Det kan f.eks. være sportsgrene som fodbold og badminton, men også inden for kickboxing har jeg med synstræning kunne hjælpe til bedre sportsresultater.
  • Når vi kører bil, skal vi også kunne afstandsbedømme. Her benytter vi os af vores centrale syn, når vi ser frem på vejen, men det er også vigtigt, at vi kan benytte vores perifere syn imens til orientering: Hvor er cyklisterne? Hvor er fodgængerne? Hvad sker der rundt omkring mig? Man skal altså være i stand til at få det perifere og det centrale syn til at samarbejde – og hvis det kniber, er du velkommen til at kontakte mig for at få nogle øvelser til at forbedre det.

Ofte er læsevanskeligheder forbundet med dårligt samsyn: Øjnenes evne til at arbejde sammen. Øjnene skal kunne koordinere, fokusere, arbejde sammen og holde styr på linjerne, så man ikke springer rundt i dem. 

Hvis læsevanskelighederne skyldes, at synet ikke fungerer optimalt, kan man gøre noget ved det via synstræning. Det er vigtigt at få synstræning, da det kan forbedre ens læsevanskeligheder markant – for hvis synet ikke fungerer, som det skal, kommer alt det andet (bl.a. læsningen) heller ikke til at fungere!